Nykøbing FC’s 1-årige ubesejrede stime sluttede desværre fredag aften, da det blev til et 3-2-nederlag til Fremad Amager.

Fredag aften var Nykøbing FC draget nord på for at møde Fremad Amager, der tidligere på sæsonen havde budt NFC godt op til kamp i en kamp, der endte 2-2.

I dag viste Fremad Amager sig igen som en stor udfordring, og desværre viste de sig akkurat at være for stor en mundfuld i dagens kamp.

Kampen startede ellers bedst for NFC. Allerede inden stadionuret havde rundet ét minut, var NFC-fansene fløjet op af stolen, da Noah Sekula sendte en afslutning afsted mod mål. Bolden dog en afretning og fløj snært forbi den ene opstander til stor ærgrelse for små 200 medrejsende NFC-fans.

NFC startede generelt kamoen bedst, men langsomt fik Fremad Amager ædt sig ind i opgøret. Med deres defensive 5-4-1-udgangspunkt stod de komptakt og angreb dygtigt omstillingerne. Chancer var det dog endnu ligeledes småt med for hjemmeholdet.

Efter en halv time var det igen tæt på for Nykøbing FC. Denne gang var det Benjamin Kold, som var på spil, da han fløj igennem på højrekanten. Kold kunne både have forsøgt at spille den på tværs og tage chancen mod mål. Han valgte sidstnævnte, da han sendte bolden højt i det korte hjørne, men Fremad Amagers dygtige målmand fandt en stor redning frem.

Fremad Amager summede mere og mere omkring NFC-feltet og efter en halv times tid kom deres første reelle chance.

En velspillende Martin Lauritsen fra Fremad Amager steg til vejrs på et indlæg, hvor han tæt under mål pandede bolden på Jeppe Rømers overligger.

Kort før pausefløtj forsøgte også Magnus Bøttker sig, men hans afslutning fra en spids vinkel røg i sidenettet. Dermed gik begge hold målløse til pause.

Jeppe Rømer fik sig tidligt i første halvleg et skrub, hvorfor han havde ondt det meste af de første 45 minutter. I pausen måtte han lade sig udskifte med unge Valde Skov, som dermed fik sin debut.

Fremad Amager kom langt bedre ud til anden halvleg, og de fik sat deres farlige indlægsspil bedre i scene.

Få minutter inde i anden halvleg havde de netop succes med det, da et indlæg blev slået tæt ind under mål, og her kom store Martin Lauritsen højest, hvorfor han kunne pande føringsmålet i netmaskerne uden den store chance for indskiftede Valde Skov.

Ondt blev værre otte minutter senere, da det ved nærmest samme formel blev 2-0 ved den tidligere NFC-spiller, Andreas Bredahl.

Som det tidligere er blevet bevist, så er Nykøbing FC dog aldrig ude af en kamp, og det var heller ikke tilfældet denne fredag aften.

Få minuter efter 2-0-scoringen, slog Noah Sekula nemlig et fantastisk indlæg i feltet, og her kom Emmanuel Ogude foran sin oppasser, hvorfor han kunen helflugte bolden i nettaget til 2-1.

Blot to minutter senere blev kampen så pludselig åbnet på vid gab igen. Emmanuel Ogude vendte på sin modstander centralt, sendte indskiftede Ole Jakobsen afsted, og så kunne han finde en helt fri Lucas Nyman inde foran kassen. Nyman placerede bolden højt i målet, og så stod der pludselig 2-2 på måltavlen.

NFC dominerede stort i denne fase af kampen, og Fremad Amager var trykket langt tilbage på banen. Det lignede endnu et stort NFC-comeback.

Værterne fandt dog sig selv igen, og efter 72 minutter blev det 3-2, da Jonas Idriss opfangede en løs bold efter endnu et indlæg. Idriss tog chancen, og så kunne bolden via et afretning suse i nettet til en ny Amager-føring.

NFC pressede på det sidste kvarter, og det var da også tæt på en ny udligning af flere omgange.

Efter 73 minutter kom bolden faktisk i netmaskerne, men dommeren så et frispark begået i situationen, hvor Oskar Gärtig ellers fik pandet et hjørnespark ind over målstregen.

Kort før tid bød også Mikkel Dahl sig til, da han afsluttede på en af de utallige returbolde, der dumpede ud af Fremad Amagers felt, men her måtte topscoreren se sig afvist af en fantastisk redning hjemmeholdets målmand, Mohammed Hassan.

I dommerens tillægstid troede de fleste i Sundby Idrætspark, at Nykøbing FC blev tilkendt et straffespark, da der blev gået i ryggen på Emmanuel Ogude og dommeren tog fløjten op til munden. I stedet gav han dog et gult kort til Ogude for film.

Kort efter blev der fløjtet af, hvorfor Nykøbing FC’s fantastiske stime på 35 kampe uden nederlag desværre kom til en ende.

Næste opgave er allerede onsdag, hvor der venter en spændende 1/8-finale i pokalturneringen mod Vanløse.

Fremad Amager – Nykøbing FC

16.10.26 Kl. 19:00 i Sundby Idrætspark

2. division, 12. spillerunde.

3-2 (0-0)

1-0, Martin Lauritsen (47 min)

2-0, Andreas Bredahl (55 min)

2-1, Emmnuel Ogude (58 min)

2-2, Lucas Nyman (60 min)

3-2, Jonas Idriss (73 min)

Nykøbing FC: Jeppe Rømer (45. Valde Skov), Kasper Jensen, Peter Ullum, Oliver Svendsen, Noah Sekula (77. Mathias Brems), Oskar Balsløv (59. Oskar Gärtig), Lucas Nyman, Mikkel Dahl, Magnus Bøttker (70. Marcus Rasmussen), Benjamin Kold (59. Ole Jakobsen), Emmanuel Ogude.

Tilskuertal: 1901