Når Nykøbing FC lørdag eftermiddag tager turen til Fyn for at møde Næsby, er det på papiret en vaskeægte topkamp i 3. division. Førstepladsen er på spil, men for Oliver Angus handler det først og fremmest om at gå til opgaven med samme seriøsitet som altid.
– Jeg synes egentlig, at vi skal se det som en kamp ligesom alle de andre. Vi skal gå til den med samme fokus og intensitet, som vi plejer. Det er måden, vi udvikler os på og bliver stærkere uge for uge, siger Angus.
Han anerkender dog samtidig, at lørdagens modstander har gjort det rigtig flot i sæsonens indledning.
– Næsby har haft en god start og vist, at de er et rigtig dygtigt hold. Det fortjener respekt, men det ændrer ikke på, at vi kommer for at vise, at vi hele tiden tager nye skridt fremad. Vi vil vise rækken, at vi bliver stærkere og stærkere, lyder det fra Angus.
Kampen fløjtes i gang lørdag kl. 14:00 i Næsby.
Oliver Angus præsenteres af Match Padel.
#SuccesSkabesSammen
Foto: BetaMy