Søndag eftermiddag havde vi besøg af en gruppe unge spillere fra Væggerløse Boldklub. Claus Jensen, Magnus Bøttker og Peter Ullum stillede op til nysgerrige spørgsmål, imens også Teddy Tordenpote kiggede forbi til highfives.

Søndag eftermiddag tog vi hjemme i Lollands Bank Park imod IF Lyseng, og med en 4-0-stilling på måltavlen ved slutfløjt, var der masser at glæde sig over for de knapt 600 fremmødte tilskuere.

Blandt tilskuerne havde en stor gruppe af spillere fra Væggerløse Boldklub indfundet sig, og vi var enormt glade for at kunne tage imod dem og lukke dem helt tæt på divisionskampen.

Fodbolddirektør Claus Jensen og de skadede profiler Peter Ullum og Magnus Bøttker stillede gladelig op til spørgsmål fra de besøgende Væggerløse-spillere, hvorefter de sammen med Teddy Tordenpote stillede op til et fællesbillede på grønsværen i Lollands Bank Park.

1000 tak for besøget til Væggerløse Boldklub – kom endelig igen en anden god gang.

#SuccesSkabesSammen

Foto: BetaMy