
Nykøbing FC lukkede weekenden med en sikker 4-1-sejr over SV Todesfelde.
Efter en turbulent dag i går, stod den i dag på en tidlig træningskamp mod SV Todesfelde, hvor 5.-6. pladsen i Belt Cup var på højkant.
Kampen blev spillet af to gange 35 minutter, og igen blev der spilletid til hele den udtagende trup.
Kampbilledet startede noget rodet, og det var tydeligt at se, at NFC skulle finde en måde at håndtere de noget uortodokse tyskere, der gik til stålet og stod dybt.
Mads Carlson og Emeka Nnamani var tættest på et føringsmål i kampens indledning, men alligevel var det tyskerne, der kom i front på en fejl i NFC-defensiven.
Nykøbing FC fortsatte dog med at sidde på spillet, og efter en lille halv time var Ahmed Hassan tæt på at score turneringens flotteste mål, da han sendte et saksespark mod mål. Bolden blev dog rettet af.
Minuttet efter gik den dog ikke længere for SV Todesfelde, da et frispark blev sendt i boksen og en tysker satte hovedet på bolden, der strøg i eget net.
Mod slutningen af første halvleg 35 minutter, fik Emeka Nnamani bolden i nettet ved en fræk hælafslutning efter et flot oplæg af Noah Dinger, men dommeren vinkede desværre for offside.
Dermed gik holdene til pause med 1-1.
Efter pausen skruede Nykøbing FC yderligere op for tempoet, og det blev tydeligt, at Claus Jensens mandskab fandt måden at spille tyskerne på, hvorfor chancerne også blev flere og flere.
Få minutter inde i anden halvleg blev Emeka Nnamani sendt helt blank igennem med Todesfeldes måmand, og den lynhurtige offensivspiller scorede stensikkert til 1-2.
Fem minutter senere gentog historien sig, og nok engang kunne Nnamani sparke bolden ind bag en chanceløs målmand. Denne gang via en kølig yderside i det lange hjørne.
Minuttet efter 1-3-scoringen viste Todesfelde en lille smule tænder med en god omstilling, men et forsøg mod langt hjørne sneg sig forbi mål. Herefter så man ikke meget til Todesfelde.
Med et lille kvarter tilbage af kampen sendte Mathias Gehrt et skarpt indlæg i boksen, og der dukkede Victor Christiansson op og pandede bolden i nettet. Det var svenskeren første mål for NFC.
NFC skiftede flere og flere af egen avl på banen, og mod kampens afslutning var hele otte af de 11 NFC’ere spillere, der har fået deres fodboldopvækst i klubben.
De unge bevarede momentum i resten af kampen, og det var da også tæt på at Ole Jakobsen og Mads Carlson kunne udbygge føringen yderligere.
Det blev dog ved 1-4, hvorfor NFC kan rejse hjem med en god sidste oplevelse fra Belt Cup.
SV Todesfelde – Nykøbing FC
10.07.22 Kl. 11:00
Belt Cup 2022
1-0, Selvmål (19 min)
1-1, Selvmål (28 min)
1-2, Emeka Nnamani (39 min)
1-3, Emeka Nnamani (45 min)
1-4, Victor Christiansson (55 min)
Nykøbing FC: Jannich Storch, Noah Dinger (59. Markus Midtgaard), Jacob Blach (35. Nikolaj Bonde), Elias Gärtig, Simon Madsen (35. Junes El-Sayed), Victor Christiansson, Valon Ljuti (63. Sebastian Nørløv), Mads Carlson, Emeka Nnamani (47. Ole Jakobsen), Ahmed Hassan (35. Nicolai Jessen), Mathias Gehrt (63. Oliver Baltzer).