
Der er hele 11.000,- kr. på højkant, når en heldig deltager lørdag skal forsøge at score fra midten af Lollands Bank Park.
Hvis nogen troede, at Scor Kassen var en let konkurrence, så har det i den grad vist sig, at de har taget fejl.
Hele 10 skytter har misset muligheden for at score fra midten af Lollands Bank Park ved en af Nykøbing FC’s hjemmekampe, hvorfor puljen nu er helt oppe på 11.000,- kr.
Ved seneste hjemmekamp var det ikke langt fra, at præmien blev udbetalt, men forsøget blev et par meter for kort.
Der venter nu derfor endnu en ny mulighed for en lytter af Radio Sychavsøerne, hvor en lytter en af de kommende dage vinder retten til at forsøge sig.
Kom i Lollands Bank Park og se om den efterhånden historisk store Scor Kassen-præmie bliver udløst, når vi i pausen af kampen mod FC Helsingør spiller Scor Kassen.
Køb din billet til kampen på nfc.eventii.dk.
Scor Kassen laves i samarbejde med Radio Sydhavsøerne og Parfumeri Ham og Hende.